Hvor er de kvindelige tænkere?

Blandt de fastansatte filosoffer ved universiteterne er kun hver femte kvinde, når vi ser på de institutter, der tilbyder en uddannelse i Filosofi. Jeg forsker selv i filosofi. Jeg havde ellers valgt at stoppe, og jeg er ikke rigtig tilbage, kun i en periode og kun på deltid. Jeg skriver fra et sted, hvor jeg ikke har noget at tabe. Da jeg stadig forfulgte en forskerkarriere, havde jeg ikke turdet skrive dette indlæg.

For nyligt holdt jeg et oplæg for nogle forskere. Efter oplægget var det tid til spørgsmål. »Kom nu!« sagde en af de ældre forskere til de yngre, men de skævede bare til hinanden. Den mest erfarne professor trådte til. Han fremsatte en kritik, der skulle undergrave mit argument. Hans blik sagde »hvad siger du så!«

Jeg kunne ikke tænke, da jeg stod foran dem alle. Men da jeg senere havde tid for mig selv, gik det op for mig, at argumentet kunne reddes med en mindre ændring. Den mulighed ville professoren også have set, hvis ikke han havde været så optaget af at gå til angreb.

Filosofi er en kampplads, og ofte er spørgetiden »angrebstid«. Det handler om at kunne levere et skarpt, nådesløst angreb. Men generelt er der få ting, filosoffer er enige om, og netop det, at der ikke er et klart sandt eller falsk, taler for, at kritikken bør være konstruktiv. Det virker irrationelt, at andres argumenter skal sables ned, som om de med sikkerhed er forkerte, når der er så mange usikkerheder, i hvert fald hvis vores mål er at få skabt de bedste argumenter.

Faktisk oplevede jeg allerede som bachelorstuderende kritik, der ikke var konstruktiv. Jeg skulle skrive en stor opgave, og da vejlederen havde læst mit omfattende udkast, sagde han: »Jeg kan godt se, at du vil meget, men jeg ved ikke, om du kan.« Jeg kan huske ordene, fordi de forfulgte mig i lang tid.

Når vi taler om kvinder i filosofi, er problemet med kamppladsen, at kvinder ofte har lavere selvtillid end mænd. Forskere taler om et »confidence gap mellem kønnene. Min egen selvtillid er ret lav. Derfor har angrebene gjort mig ked af det og fundamentalt usikker på mit arbejde. Generelt tror jeg, at folk med lav selvtillid har det sværere på kamppladsen.

Jeg kunne forestille mig, at der andre steder, hvor kvinder er i undertal – i bestyrelser og på direktionsgange – foregår noget tilsvarende. Det kan godt være, at kvinderne ikke kan klare mosten, men selvsamme most er netop heller ikke fremmende for de fælles mål, arbejdet retter sig mod. Tværtimod.

Grundet en redaktionel fejl er en forkert version af dette debatindlæg bragt i den trykte avis (WA #10). Der vil i den kommende trykte udgave (WA #11) blive bragt en rettelse. Denne version er den rigtige, Weekendavisens beklager fejlen.

Line Edslev Andersen er postdoc i videnskabsfilosofi

Dette er et debatindlæg og udtrykker derfor alene skribentens holdning. De kan indsende forslag til debatindlæg på opinion@weekendavisen.dk