Leder. Så troede Kongen på Gud alligevel. Det kunne man nu have sagt sig selv.
Generation X
NOGET af et ramaskrig rejste sig i medierne, da Frederik fra balkonen på Christiansborg Slotsplads proklamerede sit valgsprog »Forbundne, forpligtet, for kongeriget Danmark«. For hvorfor nævnte han ikke Gud som de fem forrige regenter? Var han måske ateist? Eller måske snarere buddhist? For hvad skulle det shamballa-armbånd, som uortodokst tittede frem under manchetten på hans gallauniform, ellers betyde? Debatten rasede, indtil Frederik komplet uventet tirsdag smed en bog på gaden, Kongeord – Frederik 10. fortæller til Jens Andersen – hvor han udlagde valgsproget og forklarede, hvilken regent han håbede at blive. Med dette skrift blev enhver tvivl manet i jorden: De beder skam fadervor med børnene i den kongelige familie; han har bestemt tænkt sig at afslutte nytårstalen med GUD BEVARE DANMARK; han elsker faktisk salmerne af Kingo, Brorson, Grundtvig og B.S. Ingemann, og skulle nogen stadig være i tvivl, står der sort på hvidt: »Den kulturarv, som udspringer af den evangelisk-lutherske kirke, skal vi værne om og se som noget positivt og definerende for vores land. Vores tro er en vigtig del af, hvem vi er.«
STØRRE grund til panik var der altså ikke. Der råder stadig en gud foroven, selvom Frederik har sat sig på tronen. Og der var da heller ikke grund til at forvente andet. Ikke for ingenting bliver han nemlig Frederik X – hvor Xet ud over at være et romertal også er det bogstav, der betegner hans egen generation. Det er en generation, der har det svært med patos; ordene kan blive så store og højtidelige, at det føles utroværdigt at sige dem højt. For den nye konge er barn af en tid, hvor idealet om det »autentiske menneske« har vokset sig stærkt. Hvor det formelle, officielle, rituelle og ceremonielle bliver betragtet som falsk; og det spontane, improviserede og følelsesbetonede er det ægte. Få fra denne generation har lært at danse, lægge servietten i skødet og holde tale til fester. Just derfor nøjedes Frederik med at krabbe sig ind på Gud med ord som forbundne og forpligtet – samt naturligvis med sine tårer, der gjorde tronskiftet larger than life.
Del: