Med kommunalvalget vel overstået er tiden inde til at reflektere over en problemstilling, der har fyldt stadig mere i den offentlige debat i denne valgperiode: I hvilken grad forsøger muslimske kandidater at opnå indflydelse i udvalgte politiske partier med henblik på at udøve islamisk normpres eller styrke islamisk orienterede organisationer i Danmark? Fænomenet er særligt interessant i kommunalpolitik i de større byer, hvor antallet af muslimske vælgere gør dem til en strategisk vigtig vælgergruppe.

I Storbritannien har der længe været bevågenhed omkring »bloc votes«-fænomenet – det vil sige, at grupper af muslimske vælgere stemmer på kandidater, som lover at fremme den islamiske sag, uagtet hvilket politisk parti kandidaten bruger som platform for sit politiske fremstød. I tænketanken The Joseph Rowntree Reform Trusts rapport Purity of Elections in the UK. Causes for Concern (2008) fremhæves de for demokratiet bekymrende træk ved fænomenet: Når visse muslimske kandidater nærmest kan garantere flere hundrede stemmer til deres person, kan de forhandle sig frem til det parti, som er villig til at give flest indrømmelser til en islamisk dagsorden. Rapporten fremhæver, at dette kan give »dramatiske« forskydninger i magtforholdene mellem partierne. Ligeledes kan det skabe »interne konflikter i partierne«, når partiernes andre kandidater protesterer over, at deres parti bliver misbrugt til fremme af en religiøs dagsorden.