Debat. Børsens spir faldt, men midt i flammerne opstod et nyt nationalt symbol.
Et brændende symbol
Den 16. april 2024 vil for mange danskere være dagen, hvor et af de største nationale symboler blev fortæret af flammerne. En dag, hvor uvurderlige kulturskatte ufravigeligt blev vristet fra os for tid og evighed. Skadernes omfang kender ingen endnu, men ét faktum er uomtvisteligt: Mere end halvdelen af Børsen vil for evigt være forsvundet, heriblandt den store flotte sal og det ikoniske snoede dragespir.
Børsen har været et symbol for mangt og meget. For nogle var Børsen en markering af en tid, hvor en ihærdig konge med ukuelig virkelyst søgte at forbedre Danmarks position i verden. For andre var Børsen et symbol på den tid, der er gået sidenhen: hvor langt en lille nation kan nå i verden gennem sammenhold, samarbejde og samhandel.
Del: