I en fin og tankevækkende festtale (»Historieløs danskhed«, Weekendavisen 22. maj) advokerer Markus Floris Christensen for litteraturhistoriens nytte, navnlig i spørgsmål om danskhed og national identitet. Jeg tilslutter mig hans opfordring til større litteraturhistorisk bevågenhed, men føler mig også kaldet til at anholde et enkelt ord i teksten, nemlig »sagaerne«, der optræder først i en opremsning af »enestående kilder til indsigt i dansk åndshistorie«. Sagaerne tilhører den norsk-islandske middelalder, ikke den danske.

Jeg skal være den første til at indrømme, at denne kommentar kan opfattes som ufint pedanteri, og jeg ville næppe heller have bragt den til torvs, hvis ikke den på smukkeste vis demonstrerer hans pointe om romantikkens stadige betydning. Det er nemlig netop i 1800-tallet, at tidligere tiders interesse for den nordiske fortid får en modeopblomstring, der afspejler sig i litterære pasticher, i dramaer og digte med norrønt indhold og i oversættelser af de islandske familiesagaer.

 

Den danske litteratur begynder på Island, skriver Simon Skovgaard Boeck. Her ses Egil Skallagrímsson, der er hovedperson i en af de mest populære islandske sagaer. Illustration: Wikimedia Commons
Den danske litteratur begynder på Island, skriver Simon Skovgaard Boeck. Her ses Egil Skallagrímsson, der er hovedperson i en af de mest populære islandske sagaer. Illustration: Wikimedia Commons

Samtidig foregår en art litterær kolonialisme, der indforskriver den nordatlantiske verdenslitteratur i den nationale, således at mange – også danske litteraturhistorikere – i dag ligger under for den romantiske skævvridning, at den danske litteratur begynder på Island. 

For en god ordens skyld skal det medgives, at flere i 1800-tallet også søgte at øge interessen for den hjemlige middelalderlitteratur. Grundtvig satte således Rimkrøniken, en versificeret danmarkshistorie, meget højt, og hans discipel C.J. Brandt udsendte en lang række danske middelalderværker i udgaver, der har været studeret af filologer lige siden. Men en folkelig interesse for den gammeldanske litteratur blev det aldrig til, formentlig fordi teksterne ikke blev oversat.

Det Danske Sprog- og Litteraturselskab har de seneste år arbejdet på at få den danske middelalderlitteratur frem i lyset, dels i nye, digitale udgaver af de gamle tekster til forskere og studerende, dels i helt nye oversættelser til alle interesserede. 

Bøgerne udkommer senere på sommeren i fem illustrerede bind, men allerede nu kan teksterne tilgås. Her kan alle overbevise sig om, at dansk middelalder er noget andet end sagaer.

Simon Skovgaard Boeck seniorredaktør, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

Dette er et debatindlæg og udtrykker derfor alene skribenternes holdning. De kan indsende forslag til debatindlæg og læserbreve på opinion@weekendavisen.dk