Debat. Hanne Schmidt gengiver historiske myter og fordrejninger.
Antizionistisk historieforfalskning
Hanne Schmidts indlæg »Zionismens racerene statsforståelse« (WA #23) demonstrerer en uskønsom blanding af uvidenhed og regulær historieforfalskning.
Schmidt hævder, at mange palæstinensere »intet politisk har tilfælles med Hamas«, men det stik modsatte er tilfældet. En undersøgelse gennemført af ngo’en Palestinian Center for Policy and Survey Research i marts i år viste, at 71 procent af palæstinenserne støtter Hamas’ angreb 7. oktober. I december viste en tilsvarende måling en tilslutning på 72 procent. Samme måling viste, at tilslutningen til Hamas er dobbelt så stor som til Fatah-bevægelsen under ledelse af Mahmoud Abbas, der nu er i gang med sit 18. år som selvstyrepræsident efter at være blevet valgt for en fireårs periode i 2005.
Del:


