Kronik. Sandheden om Trumps nationale sikkerhedsstrategi, som har gjort hele den vestlige, liberale elite rasende, er, at præsidenten næppe selv har læst den. Og at den er svær at have noget at indvende mod, skriver den skotske historiker Niall Ferguson.
Amerikansk udenrigspolitik findes ikke

Illustration: Rasmus Meisler
Der findes et godt gammelt ord på skotsk, ordet stramash, hvis betydning i The Oxford English Dictionary defineres som »tumult, en tilstand af larm og forvirring, spektakel«. Jeg blev mindet om det, da jeg læste mediernes fremstilling af præsident Donald Trumps nye Nationale Sikkerhedsstrategi (NSS), et 33 sider langt dokument, der blev offentliggjort i sidste uge som en redegørelse for Trump-regeringens udenrigspolitiske prioriteter – »en køreplan«, som det betegnes i præsidentens egen indledning, »der kan sikre, at Amerika også i fremtiden vil være verdenshistoriens største og mest vellykkede nation«.
Til forskel fra eksempelvis Europa. For det mest iøjnefaldende aspekt af dette dokument er dets særdeles kritiske omtale af USAs europæiske allierede. Deres udgifter til militæret har været »utilstrækkelige«. Deres økonomier er svækket af »stagnation« og »tilbagegang«. De står måske endda over for snarlig »civilisatorisk udslettelse«.
Del:


