Masseindvandring, indvandrerkriminalitet, faldende fødselstal, tab af national identitet, svigtende selvtillid, politisk korrekthed og undertrykkelse af »den patriotiske opposition«. Det er, hvad den amerikanske regering ser, når den ser på Den Europæiske Union anno 2025.

Trump-regeringens nye nationale sikkerhedsstrategi hævder, at Europa »har udsigt til civilisatorisk udslettelse«, og opfordrer alle amerikanske statsinstitutioner til at »modarbejde« de europæiske eliter og støtte de »patriotiske bevægelser« i de europæiske nationer – læs: Orbán, Le Pen, Farage, Meloni og Alternative für Deutschland.