Denne artikel udkommer også i Weekendavisens litterære nyhedsbrev Bogligt begavet. Læs mere og tilmeld Dem her.

Vi er på bogredaktionen i gang med at planlægge noget virkelig fedt, nemlig en bogklub, hvor man kan møde andre læsere og komme tæt på forfatterne. I fredags lokkede vi lidt med det i vores relancerede bogtillæg, og nu kan man melde sig til – nederst i denne artikel.

Men først vil jeg fortælle lidt om, hvad der sker en til to gange om ugen på mit kontor: Lars Bukdahl – kritiker på Weekendavisen i snart 30 år – kommer ind og fortæller mig om skønlitterære værker, vi (læs: han) burde se på. Ud over dem, han i forvejen skal anmelde. Jeg påpeger så, at der skal være plads til lidt forskelligt i avisen; folk vil også gerne læse om NATO, mental load og den slags.

Det er han principielt (læs: ikke) enig i, og jeg har derfor inviteret ham til at samle en lille bunke af de fem bedste oversete udgivelser fra 2025. Og tro mig, når jeg siger, det er de bedste; Lars følger nemlig overjordisk meget med i alt, hvad der udkommer litterært her i landet.

Listen kommer her:

1. Sudoku forbudt

Susanne Jorn er the real deal, når det kommer til det japanske haiku: et lillebitte digt med meget få stavelser (der godt kan afvige fra 5-7-5-formlen). Jorn taler nemlig japansk, men skriver på dansk, for eksempel: »ser på Sol/ ser på Måne/ sky blue sky«. 

 »Jo færre ord, jo bedre,« mener Lars, faktisk excellerer Jorn i digte på bare to-tre ord. Og så er hun ikke sødmefyldt hækle-sudoku-agtig; en overhængende risiko for haiku-skribenter, siger han.

Giv den som gave til: tanten, der hækler haikuer, så hun forstår, hvad hun gør galt

Susanne Jorn: I virkeligheder

2. Telefonspørgeren

Rolf Sparre Johanssons seneste bog ligner en række transskriptioner af beskeder, som fortælleren, Bertram, har lagt på dels sin søsters, dels sin stedfars telefonsvarer, hvor han udpensler alle grundene til, at de ikke har kontakt med hinanden.

»Bertram beskriver en familiekomsammen, hvor han er på besøg med sit barn. Der er pyntet pænt op, men barnet må ikke lege med pynten, og hvorfor er det så overhovedet stillet op?« gengiver Lars om den temmelig nærtagende og storævlende telefonstormer, der går i fantastiske detaljer – men skjuler en dyb sårethed.

Giv den som gave til: et familiemedlem, man ikke har talt med i 12 år på grund af en asymmetrisk gaveudveksling

Rolf Sparre Johansson: Ubesvarede opkald

3. Malmfuld i 90erne

Lene Henningsen var en af 1990ernes store unge digtere: gammeldags sværmerisk og visionær, fortæller Lars. Men hendes stjerne dalede, da hun blev ældre.

»Som ung kan man digte malmfuldt og patetisk, men det orker offentligheden ikke i længden,« siger han og henviser til, at Henningsen i dag udgiver på sit eget lille forlag, Maggies Mill.

I sommer kom samlingen Delta, og her er en lille smagsprøve: »et keramisk øre ligger/ begravet i en sænkning/ hvor det senere kan pible frem/ det dråbeformede vindue/ for planter og dyr«.

Giv den som gave til: en efter egen mening og med god grund miskendt snedker

Lene Henningsen: Delta

4. Sublimt nonsens

Om anden del af Peter Adolphsens små historier har Lars engang skrevet: »Dette er det fede, alle dage og til stadighed.« Også Nobelpris-bobleren César Aira og aarhusianeren Svend Åge Madsen kan lide Adolphsen, men hvorfor kan Lars?

»Mit hjerte bliver stjålet, når der i Små historier 4 er en føljeton på fire sider, der begynder sådan her: 'Det punslede i smyrkningen.' Og senere: 'Da det blev truspedag, stod nøsten op og snuflede til sine høps, mens høpsene ville ikke snufles. De byrmlede alle sammen hver deres egen snørf.' Det er sublim nonsens,« siger han.

Giv den som gave til: det indre groft vrøvlende barn, som vi alle har indeni

Peter Adolphsen: Små historier 4

5. Mestermumleren

Hvis man kan lide at være et sted, hvor der mumles spindelvævsfint, og man ikke præcis ved, hvad der tales om – så er Knud Steffen Nielsens digte det perfekte sted, siger Lars.

Den 78-årige Nielsen er både poet og billedkunstner; ikke lige så læst som sine afdøde kolleger fra 68er-generationen Jørgen Leth og Henrik Nordbrandt, men skøn på en enormt forfinet jysk facon. Lad os høre fra den seneste samling: 

»Der findes, siger en skole, 134 valide parametre om symmetriske og gennemsnitlige legemer. Andre skoler har andre tal./ Evnen til at føde 2,1 barn vil betyde et lavere CO₂-forbrug. Vi taler ikke om Kolkatas slum./ Af de 30 undersøgte børn indeholdt de alle 0,9 trommeslagere i sig./ 1,2 barn vil senere vise sig at falde helt igennem./ 1,4 janitsharer forstår det, men er det nok«

Giv den som gave til: den søde, men halvgale onkel, der allerede sidder i toppen af juletræet

Knud Steffen Nielsen: Min messebog

Det var anbefalingerne for denne gang. Mange tak, Lars!

Og nu til Weekendavisens Bogklub. Her i nyhedsbrevet Bogligt begavet har vi selvsagt en form for digital bogklub, men det foregår mest via envejskommunikation, og det er der ikke så meget klub over. 

Derfor vil vi gerne mødes i den virkelige verden for at kunne tale med forfattere og andre læsere om tidens mest interessante bøger. Så tre gange om året kommer vi her på bogredaktionen til at vælge et aktuelt værk til den nyoprettede Weekendavisens Bogklub. Så læser vi alle bogen og mødes til oplæsning, snak rundt om bordet med forfatteren og debat på scenen til en aften, som vi selvfølgelig arrangerer. Man kan endda købe bogen til rabatpris, hvis man melder sig til vores arrangement. 

Den første bogklub mødes den 30. november i København og har Liv Helm i centrum. Helm har for nylig udgivet Hvis du er bange, så ryk tættere på, der handler om en kvinde, som går på opdagelse i en ubærlig fortid. Meld Dem til her.

Jeg er klar over, at ikke alle får mulighed for at komme til København og være med. Men hvis man er vild med Liv Helms bøger og gerne vil spørge hende om noget, kan man gøre det alligevel. Skriv til mig, så vælger jeg et spørgsmål og sender videre, så vi får svaret i næste nyhedsbrev. Indtil da kan man skrive sig op til at modtage Bogligt begavet her.

Det var alt for denne gang. Vi ses om to uger!

Marta Sørensen