Det sociale medie LinkedIn, som jeg må have meldt mig ind i engang i internettets morgen, men aldrig besøger eller benytter mig af, sender mig jævnligt meddelelser, hvor de fortæller mig, at så og så mange mennesker »har besøgt min profil«. Hvilket er mig kropumuligt at læse som andet end kommentarer til min store, besynderligt formede næse: Så og så mange mennesker har i offentligheden eller på billeder i avisen eller på bogflapper eller på nettet med forundring bestirret min næse og tænkt deres, som, gætter jeg på, blot er forskellige variationer over: Sikke dog en stor, besynderligt formet næse, den mand er i besiddelse af.

Så er det, jeg pludselig bliver næsebevidst, og det har jeg ellers trænet mig til ikke at konstant være, for det ville effektivt forstyrre al tankevirksomhed, eftersom jo netop næsen er så godt som umulig at skjule. Den kan næsten ikke være placeret mere centralt dér midt i hovedet, og selv skjult bag et tørklæde vil akkurat den uforholdsmæssige størrelse tydeligt fremstikkende ikke være til at tage fejl af.