Dagen ifølge Ole Nyeng

Denne artikel udkommer også i Weekendavisens daglige nyhedsbrev ‘Dagen ifølge’. Læs mere og tilmeld Dem her.

Kære læser

Donald Trump er, i alt fald for en udlandsjournalist, gaven, der bliver ved med at give. Bedst som man tror, at nu kan han ikke overraske mere, formår han at udvide grænserne for, hvor bizart lederen af verdens største supermagt kan opføre sig.

1. »Folkedrabet« på boerne

Onsdag gik det ud over den sydafrikanske præsident, Cyril Ramaphosa, der var officiel gæst i Det Hvide Hus. Ramaphosa kom ikke uforberedt – med sig havde han bragt Sydafrikas to bedste golfspillere, Ernie Els og Retief Goosen (begge hvide), og landets rigeste mand, Johann Rupert (også hvid). Scenen var sat til en hyggesnak om golf og forretninger.

Men sådan ville Trump det ikke. Lidt inde i samtalen lod præsidenten lyset dæmpe og begyndte så at vise en video, der angiveligt skulle dokumentere, hvad Trump kaldte »et folkedrab« på Sydafrikas hvide befolkning, især afrikaanerne (efterkommere af hvide kolonister fra Holland). Et klip viste rækker af hvide kors, der strakte sig uendeligt i landskabet – ifølge Trump en »begravelsesplads for 1.000 myrdede hvide landmænd«. På et andet klip synger en populistisk sort oppositionspolitiker, Julius Malema, en sang fra dengang, kampen mod apartheidstyret var på sit højeste – »Kill the Boer« (dræb boeren, afrikaans for bonde). Efter videofremvisningen bladrede Trump igennem en stak papirer, der angiveligt skulle vise hvide ofre for vold i Sydafrika, alt imens han gentog: »død, død, død.«

De hvide sydafrikaneres vilkår ligger Trump og hans sydafrikanskfødte medhjælper Elon Musk, meget på sinde. Trump har stoppet al økonomisk hjælp til Sydafrika som reaktion på, hvad han hævder er »grove krænkelser af det hvide mindretals rettigheder«. Og mens Trump-administrationen udviser alle mulige andre flygtninge, har den åbnet grænseportene på vid gab for hvide, såkaldt forfulgte sydafrikanere – for nylig kom den første gruppe på 59 afrikaanere til USA.

Ramaphosa bevarede fatningen under hele seancen og begyndte stille og roligt at forklare Trump nogle basale facts: De hundredvis af hvide kors på videoklippet var ikke en begravelsesplads, men opstillet som en form for protest i anledning af mordet på et hvidt landmandspar i 2020. Malemas sang er dybt beklagelig, men manden blev smidt ud af regeringspartiet ANC for mange år siden, og hans parti fik ved sidste valg under ti procent af stemmerne. Der sker alt for mange mord i Sydafrika – knap 7.000 sidste år ifølge den officielle statistik – men der myrdes forholdsmæssigt ikke flere hvide end sorte, »kun« 12 mord fandt sted på landbrug, og kun en af de myrdede var en hvid landmand.

Måske Mette Frederiksen skal tænke sig rigtig godt om, før hun siger ja til en eventuel invitation til Det Hvide Hus. Formentlig vil hun blive forevist en video, der viser grønlændere blive trukket ud af deres hyggelige tørvehytter og anbragt i betonkomplekser, mens alkohol hældes ned i halsen på dem.

2. Mette F. i kampform

Samme Mette Frederiksen var i øvrigt i kampform, da hun onsdag stillede op til Folketingets årlige afslutningsdebat. Før debatten havde fire partier, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Konservative og Dansk Folkeparti, forsøgt at koordinere deres indsats og havde ovenikøbet givet samarbejdet et navn: Blå Samling. »Jeg kan forstå, at de borgerlige oppositionspartier er ved at finde noget, der ligner en melodi. Selvom der tilsyneladende stadig ikke er nogen, der er villige til at synge for,« sagde statsministeren i en syrlig kommentar til, at ingen endnu har erklæret sig for borgerlig statsministerkandidat.

Da Dansk Folkepartis Mikkel Bjørn nævnte, at indvandringen fra muslimske lande var steget med 124 procent, siden Frederiksen blev statsminister i 2019, affærdigede statsministeren det med, at der kom langt flere hertil under Lars Løkke Rasmussens blå regering i 2015-19, og at der i 2024 var færre, der fik asyl i Danmark end på noget tidspunkt de seneste 40 år.

Det er i øvrigt især studerende og udenlandsk arbejdskraft, der nu kommer til Danmark, i modsætning til tidligere, hvor det var asylsøgere, tilføjede hun.

3. Fodbold ikke opfundet i England

De, der så Europa League-finalen i Bilbao i aftes mellem to bundhold fra den engelske Premier League, Tottenham og Manchester United, må undre sig over, at »det skønne spil« er opfundet af englændere. Kampen, der fik Tottenham som vinder efter et klumpet Manchester-selvmål, stryger nok ind på min personlige topfemliste over de værste fodboldkampe, jeg har set i mit liv. Afleveringer til en medspiller i sekvenser over tre hørte til sjældenhederne, frispark efter frispark afbrød enhver spilrytme, og spillerne havde mere travlt med at chikanere og skændes med hinanden og med den evigt diskuterende tyske dommer, end de havde med at få gang i noget sammenhængende spil.

Men måske er fodboldspillet slet ikke opfundet i England, som det ellers har været fortællingen, lige siden Sheffield FC blev registreret som verdens første fodboldklub i 1857. I alt fald mener Ged O’Brien, stifter af Det Skotske Fodboldmuseum, at der nu findes beviser for, at fodbold har været spillet i århundreder i Skotland.

O’Brien og et hold arkæologer har – ifølge The New York Times – identificeret, hvad de mener er verdens ældste kendte fodboldbane, under det, der i dag er et landbrug i landsbyen Anwoth i skotske Kirkcudbrightshire. Holdet kom på sporet af fodboldbanen ved at læse en tekst, skrevet af en Samuel Rutherford, der var præst i Anwoth fra 1627 til 1638. I dokumentet klager præsten over, at dele af menigheden har alt for travlt med at spille »foot-ball« på et sted, han kalder Mossrobin Farm, end at komme til gudstjeneste. For at stoppe denne adfærd lod han medlemmer af menigheden anbringe en barriere på 14 store klippesten tværs over fodboldbanen.

Arkæologerne har nu gennem udgravninger på, hvad der var Mossrobin Farm, fundet den jævne spillebane med de 14 klippesten, som ifølge sagkundskaben klart adskiller sig fra de stengærder, der adskiller marker. »De overdragne fortællinger, vi har, og Rutherfords interaktion med lokalsamfundet stemmer overens med, hvad der kan ses i landskabet. Vi har ingen grund til at tvivle på validiteten i fortællingerne om, at der regelmæssigt blev spillet fodbold her,« siger Kieran Manchip, projektleder i ngo'en Archaeology Scotland, til The Times.

Det var alt for i dag. Hav en herlig torsdag – og på gensyn i morgen

Ole Nyeng