Det er svært at konkludere andet, end at Mission: Impossible er blevet offer for en form for hybris. Som minimum har den hæderkronede actionfilmserie malet sig selv op i et hjørne. Efter at Tom Cruise i 2022 egenhændigt reddede biografindustrien post corona med den fænomenalt succesfulde Top Gun: Maverick, havde mange den klare opfattelse, at han som en af verdens sidste ægte filmstjerner kunne gå på vandet.

Året efter blev den syvende film i Cruises Mission: Impossible-serie lanceret, og her forsøgte man at skumme fløden. Alt for meget, skulle det vise sig.