Dagen ifølge Christian Bennike

Denne artikel udkommer også i Weekendavisens daglige nyhedsbrev ‘Dagen ifølge’. Læs mere og tilmeld Dem her.

Kære læser

Der findes løgn, der findes sandhed, og så findes der »fiktionens sandhed«, som forlagschef på Gyldendal Simon Pasternak flot formulerede det i sin årlige tale på Gyldendals efterårsreception i sidste uge: 

»Den er speget og saltet og røget, men den er der,« sagde Pasternak om fortællingens særlige sandhed.

Det skal vi beskæftige os lidt med i dag. 

Godformiddag og velkommen til dagens nyhedsbrev.

1. Bolsonaros coup d’etat

I dag begynder retssagen mod Brasiliens tidligere præsident Jair Bolsonaro. 

Få har som Bolsonaro talt om løgn: Valgresultatet i oktober 2022 var en stor løgn, sagde han, han tabte ikke magten til Lula da Silva, der var korruption, hackede stemmemaskiner, løgnagtige eliter.

Så Bolsonaro forskansede sig i præsidentpaladset og forholdt sig tavs, mens tusindvis af hans tilhængere i brasilianske landsholdstrøjer raserede Kongressen og Højesteret 8. januar 2023.

I dag vil anklagemyndigheden så forsøge at bevise en anden sandhed: At Bolsonaro i december 2022 indkaldte chefen for hæren og flåden til præsidentpaladset og præsenterede dem for et dekret, der skulle indføre undtagelsestilstand i Brasilien, altså et regulært coup d’etat.

Og at en gruppe af hans nærmeste rådgivere med Bolsonaros »fulde viden« sad i præsidentpaladset og planlagde at likvidere blandt andre Lula og højesteretspræsidenten:

»Planen blev printet ud i præsidentpaladset 9. november af Bolsonaros vicestabschef,« skriver The Economist som har gennemgået politirapporterne. »Den indeholder en liste af våben til missionen – pistoler, maskingeværer, granatkastere – men nævner også gift som en mulighed for at dræbe Lula.«

Ifølge politiets efterforskning sad der folk klar foran højesteretspræsidenten Alexandre de Moraes' hjem for at myrde ham.

Det hele bliver ekstra speget, fordi Donald Trump ikke bare støtter Bolsonaro, men også har pålagt brasilianske varer en told på 50 procent med direkte henvisning til den »heksejagt«, han mener Bolsonaro udsættes for. Hvilket jo er komplet vanvittigt, når man tænker over det.

Flere ting kan selvfølgelig være sande på samme tid: Det er rigtigt, som Bolsonaro-tilhængerne hævder, at den brasilianske højesteret er et demokratisk dubiøst organ, hvor enkelte dommere agerer som små fyrster, der uden videre annullerer demokratiske beslutninger. Men det gør jo ikke Bolsonaros bedrag til sandhed.

Syv af ekspræsidentens rådgivere er på anklagebænken med ham inklusive hans tidligere bodyguard, som Bolsonaro gjorde til chef for efterretningstjenesten. Bolsonaro risikerer at få 12 år i fængsel.

Og skal vi så ikke lige minde hinanden om, at Bolsonaro blev helhjertet støttet af fodboldstjerner som Neymar, Ronaldinho, Rivaldo og Thiago Silva …

2. Jonathan Harboe danser med døden

Og så til en anden speget sag, som også begynder i Brasilien: Den danske skuespiller Jonathan Harboe – som netop er sprunget ud som instruktør med fiktionsfilmen Stille sind, der bygger på hans egen historie med psykisk sygdom og selvmordsforsøg – har nemlig også haft rendezvous med både døden og sandheden:

Engang sad han i en taxa i Rio de Janeiro, da en mand pludselig trak en pistol og skød to gange mod deres bil, som han fortalte til youtuber og podcastvært Rasmus Brohave for knap et år siden.

»Jeg var meget bevidst om, at livet kan være kort,« reflekterede Jonathan Harboe.

Det er lidt interessant, for det er ikke den eneste gang, at 38-årige Harboe har været døden nær:

Forleden sagde han til Euroman, at han engang tog ecstasy på Roskilde Festival »sammen med Suspekt-drengene«, men fik hjertestop og vågnede ved, at samaritterne genoplivede ham med en hjertestarter.

»Jeg røg ind og ud af bevidsthed og nåede at tænke, at det var slut. Bagefter gik jeg ned i min camp og sov, så jeg var klar til dagen efter,« fortæller han.

Nu har Euroman så lagt en rettelse i toppen af artiklen: Suspekt har i hvert fald ikke taget ecstasy med Jonathan Harboe.

Og det er igen lidt interessant, for i 2023 fortalte Jonathan Harboe ugebladet Her&Nu om endnu et møde med døden: Han skulle med et fly til New York, der var to afgange – én via Moskva og en via Warszawa.

»Warszawa-billetten var 8.000 kroner dyrere end den anden billet, men der var alligevel noget, der sagde til mig, at jeg ikke skulle med den der Aeroflot-flyver,« fortalte Harboe.

Han betalte de ekstra 8.000, og »nogenlunde samtidig med at jeg var i luften på vej, så styrter det fly ned, jeg ville have siddet på fra Moskva til New York«.

Problemet med den historie er bare, at Aeroflot aldrig er styrtet ned på en flyvning til New York. Så Se&Hør ringede efterfølgende til Harboe og spurgte, hvornår episoden egentlig var foregået; »mellem 2008 og 2012«, svarede han, hvilket både er ret uspecifikt for noget så voldsomt og en tidsperiode, hvor der kun har været én stor Aeroflot-ulykke, den foregik et sted i Rusland i 2008.

Og så er der faktisk én episode til, som Harboe fortalte Berlingske om i 2022:

»Da jeg er i Thailand som 20-årig, hvor jeg laver modelarbejde, får jeg en allergisk reaktion, der gør, at mit hjerte går i stå. Jeg er faktisk død i et minuts tid og bliver genoplivet af et lægehold.«

Jeg siger selvfølgelig ikke, at Jonathan Harboe lyver om døden, jeg siger bare, at forholdet mellem fortælling og virkelighed er interessant i en tid med »fiktionens sandhed«, især når man har at gøre med en person, der lige har taget turen rundt i hele det danske medielandskab for at promovere en film og fortælle »sin personlige historie«.

Så langt så godt, og tak for alt til Mads Emil Madsen (en reference, man forstår, hvis man læste med i går) – jeg er tilbage igen i morgen med mere sandhed fra vores verden.

Alt godt
Christian Bennike