Tirsdag. Napoleonitis, sukkerfri frelse og endnu en Sarkozy-svindelretssag. Her er ...
Dagen ifølge Aske Munck
Denne artikel udkommer også i Weekendavisens daglige nyhedsbrev ‘Dagen ifølge’. Læs mere og tilmeld Dem her.
Kære læser
Der er som bekendt »intet at stille op over for fødsel og død – andet end at nyde intervallet,« som den spansk-amerikanske filosof og digter George Santayana så rigtigt sagde.
Det er nok værd at ihukomme på dagen i dag, hvor det israelske sikkerhedsråd godkendte planen for besætte hele Gazas territorium for at få krammet på Hamas, og Rusland bomber Kharkiv, efter det lykkedes Ukraine at lukke i alt ti russiske lufthavne – heriblandt Moskvas – med et droneangreb.

1. Ny svindelretssag fra Sarkozy-æraen
Men vi begynder i Frankrig, hvor også det juridiske liv åbenbart har sans for det, man i dramaturgisk terminologi kalder et interludium: et mellemspil, der fungerer som en diverterende pause i større værker, og som kan have relation til hovedspillet, men ofte er selvstændige krøller. Så mens vi går og venter spændt på, om tidligere præsident Nicolas Sarkozy til september bliver idømt de syv års ubetinget fængsel, som anklagemyndigheden har anbefalet i sagen om den lyssky millionstøtte fra den libyske ørkendespot Muammar Gaddafi til ekspræsidentens valgkampagne i 2007, napper vi lige appelsagen om svindlen med bestilling af meningsmålinger under hans præsidentperiode.
På anklagebænken i retssagen – der begyndte i går – sidder først og fremmest tidligere politidirektør og Sarkozys generalsekretær i Élyséepalæet Claude Guéant, som blev idømt et års fængsel, heraf otte måneder ubetinget for at have favoriseret sine og Sarkozys nærmestes opinionsinstitutter i tildelingen af arbejdsopgaver for præsidentkontoret, som blev forestået uden at blive sendt i offentligt udbud.

Synes De, det lyder som bagateller? Nå, ja. Det er vel en smagssag. For Sarkozy havde det med meningsmålinger, som teenagere med ædeflip har det med et Pringles-rør: »Once you pop, you can’t stop.« Så i de fem år, han sad på posten, spenderede han den nette sum af godt og vel 70 millioner danske kroner (9,5 millioner euro) på lidt over 300 meningsmålinger.
Sarkozy selv? Han risikerer ikke noget i denne sag, da han har præsidentiel immunitet for ulovligheder begået i udførelsen af embedet som præsident, hvilket retten har slået fast. Man kunne måske mene, at det kan diskuteres, hvorvidt det hører til præsidentens opgaver at bestille målinger på, hvad vælgerne dengang mente om den daværende justitsminister – og nuværende kulturminister – Rachida Datis graviditet (hun havde angiveligt en affære med Sarkozy) eller om hans ægteskab med den tidligere fotomodel Carla Bruni.
2. Napoleonitis
Er der én ting, der slår én, når man følger det kølvand af skandaler, som Sarkozy trækker efter sig, er det hans nærmest trumpske hang til som præsident at opfatte sig selv som hævet langt over landets love og aldrig at opfatte nederlag som andet end et springbræt til nye nederlag.
Måske er det i virkeligheden det, og ikke hans ringe statur, der får ham til at minde ikke så lidt om en af hans kontroversielle forgængere Napoléon Bonaparte, der – som hans tilhængere ynder at sige – »viste sin sande styrke i modgang«. Sarkozy har givet sin fascination for den historiske skikkelse videre til sin søn Louis Sarkozy, der netop har skrevet en 400 sider lang biografi om l’Empereur, kejseren, som Napoléons inkarnerede fans kalder ham med ofte ukritisk veneration.

Fascinationen kan velsagtens kaldes napoleonitis og giver sig udslag i en nærmest hysterisk interesse for bortauktioneringen af Napoléon-parafernalia i auktionshuse som Drouot, Oxio, Osenat og Rossini. Og mens man måske forstår, at en guldsabel bestilt i 1810 til brylluppet med hertuginde Marie-Louise forleden nåede et hammerslag på knap 6,5 millioner kroner, er det mere overraskende, at en af kejserens teskeer i december ved en anden auktion gik for knap 54.000 kroner, som man kan læse i ugemagasinet L’Express' særlige tillæg om investeringsråd.
3. Sukkerfri frelse
Dagens glade technyhed vil nok glæde én af Sarkozys hjemlige fodlænkebuddies, Inger Støjberg, hvis nærmest patologiske hang til sukkerfri læskedrikke (cola) er velkendt.
Ifølge en studie fra Brunel University of London kan sødemidlet sakkarin (E954, for dem, der læser varedeklarationer) nemlig få antibiotika til at virke bedre. Og guddødemig om ikke også det kan tage livet af multiresistente bakterier – som ellers sammen med svampeinfektioner var udset til at blive den næste store globale dræber.

Det var alt for i dag. Men igen skal lyde en dybfølt opfordring til at smide smarttelefonen om ikke ligefrem i havnen, så i skuffen; til for en stund at skifte vippestolen foran hæve-sænke-bordet pyntet med glemselstunge bunker foran den evigttændte trælskærm med den haltende software ud med en pause i fri luft under åben himmel. For som det foregående århundredes livsfilosofiske orakel, skuespilforfatter og nobelprisvinder i litteratur George Bernard Shaw så rigtigt ymtede: »Et liv brugt på at gøre det ene fejltrin efter det andet er ikke blot mere glorværdigt, men også mere nyttigt end et liv brugt på at gøre ingenting.«
Og vi ses jo alligevel igen, når De er tilbage at spinne hamsterhjulet i morgen formiddag.
Ærbødigst,
Aske Munck
Del: