Ballademager. Rapperen og sangeren Lil Nas X kan andet end at skabe opstandelse. Debutalbummet Montero udvider billedet af ham og gør hele popuniverset større.
X i anden
Folk med hang til kulturpessimisme kunne for nylig fodre harmen med magasinet Times liste over de 100 mest indflydelsesrige personer, hvor den amerikanske rapper og sanger Lil Nas X var inkluderet, skønt hans debutalbum først ramte gaden, omtrent samtidig med at listen blev offentliggjort.
Engang var popstjerners primære opgave at sælge plader, men da skiverne ophørte med at være den vigtigste vare i den musikalske købmandsbutik, begyndte nogle popstjerner at være mindre optagede af musikken og mere forhippede på at score det næste opmærksomhedsfix eller markedsføre deres tøjmærke eller nye parfume. Mange træk ved den 22-årige Lil Nas Xs lynkarriere har bidraget til opfattelsen af ham som arketypen på den moderne popstjerne, hvis musik man kan mistænke for mest at være indpakning for andre, større kommercielle eller politiske dagsordener?
Del: