Kampskrift. Over 340 velskrevne og gennemresearchede sider guider Anya Mathilde Poulsen fyndigt og fængende læseren gennem en forrygende kønspolitisk musikhistorie.
Mørke, vildskab og statistikker
Der skal ikke herske den mindste tvivl om, at Anya Mathilde Poulsen med sit imposante og banebrydende værk Vilde kvinder, mørke toner har en dagsorden, ja, måske ligefrem sætter den. Og den er i og for sig enkel, det handler om at få skabt ligevægt i kønsfordelingen inden for musikkens verden. På alle måder et feministisk kampskrift, der henvender sig til begge køn, for læseren kan kun blive klogere på, ikke blot hvordan klaveret spiller i dag, men også hvordan det har klinget ned gennem nyere vestlig historie.
At der ligger et kolossalt stykke arbejde bag værket, er hævet over enhver tvivl. Det faktuelle er tiptop i orden, Poulsen ejer formidlingens gave, hun kan skrive, og hun brænder for sagen. Først og fremmest for musikken og musikerne, ellers kunne det vel også være lige meget, men naturligvis også for det kønspolitiske aspekt, som er omdrejningspunktet, hvad bogens undertitel Om køn og musik anskueliggør.
Del: