Woke på hjernen

I sidste uge blev der i nærværende sektion bragt et interview med Jesper W. Rasmussen, der er medstifter og næstformand i Dansk Regnbueråd, et såkaldt antiwoke alternativ til organisationer som LGBT+ Danmark og Copenhagen Pride.

Interviewet kommer oven på den nylige undersøgelse om homofobi i Danmark forestået af forskere fra Statens Serum Institut og Aalborg Universitet. Ifølge undersøgelsen har mere end hver femte dansker »homofobiske holdninger«. Det svarer rundt regnet til, at 1,2 millioner danskere nærer modvilje mod homoseksuelle.

Det er temmelig mange mennesker, men ud fra interviewet må man forstå, at det ikke kommer bag på Dansk Regnbueråd. Ifølge Rasmussen skyldes homofobien nemlig »den aggressive kønsideologi«, som LGBT+ Danmark og lignende organisationer har stopfodret den generelle befolkning med. For mange danskere er homoseksuelle blevet til et billede på den radikale queerideologi, og derfor tager flere danskere nu anstød af sex mellem to personer af samme køn, lyder analysen.

Det er et tankevækkende interview af flere årsager. For det første vidner det om et muligt stemningsskifte i den politiske kultur. Rasmussen har grundlæggende ret i, at LGBT+ Danmark har været genstand for en massiv og skadelig ideologisering.

Har man haft sin gang i homomiljøet, vil man med hånden på hjertet næppe kunne benægte, at vi som homoseksuelle kollektivt har været underlagt en progressiv herskerklasse, der ikke har givet anderledestænkende særlig meget albuerum. Kampen for ligebehandling har været spændt for en umiskendeligt venstreorienteret og identitetspolitisk vogn.

INTERVIEWET MED RASMUSSEN tyder på en mættethed med alt det. Hvis et opgør med identitetspolitikken kan ske i lgbt-miljøet, som progressivismen har haft så stramt et greb om, kan det være et varsel om større omvæltninger i den generelle offentlighed.

Men græsset er ingenlunde grønnere hos Rasmussen og kompagnonerne i Dansk Regnbueråd. For selvom de ønsker at frigøre regnbuebevægelsen fra den identitetspolitiske venstrefløjs lænker, så skal landets homoseksuelle tilsyneladende stadig spændes for en vogn.

Supplerer man interviewlæsningen med en tur på Dansk Regnbueråds hjemmeside, står det nemlig klart, at de har mindst lige så meget køn på hjernen som de aktører, de kritiserer. Ja, man skal faktisk anstrenge sig for at finde en mærkesag, der ikke har noget med transkønnede eller kønsskifte at gøre. Dansk Regnbueråd betegner sig selv som en »lgb-forening«, der altså har droppet t’et, og det kompenserer de så for ved at gøre kønsskifte til omdrejningspunktet for alt, hvad de udtaler sig om. En negativ transideologi er stadig en transideologi, og den fylder efter alt at dømme alt hos Dansk Regnbueråd.

Mere afslørende er imidlertid foreningens altoverskyggende fokus på børn.

I interviewet kritiserer Rasmussen LGBT+ Danmark, Priden og Sex & Samfund for at markedsføre »barnetransitioner« og forklarer senere, at organisationerne ønsker at få kontakt med børn i indskolingsalderen:

»I den alder er de letpåvirkelige, og man skal huske, at deres snak om tolerance i virkeligheden er en ideologisk kamp.«

Alt dette foregår ifølge Rasmussen med »politikernes og mediers fulde, ukritiske opbakning«. Citaterne her udgør blot et udpluk, men er repræsentative for den besættelse af børn, Dansk Regnbueråd synes at have.

Denne mediekritiske, konspiratoriske besættelse er de ikke alene om at være ramt af. Den er kendetegnende for den populistiske højrefløj, der særligt i USA, men også i Europa flittigt anvender historier om seksuelt misbrug af børn eller kønsskifte hos mindreårige som skræmmeeksempler på det farlige, venstreorienterede samfund.

Det angivelige hensyn over for børnenes sikkerhed har vist sig at være et effektivt våben mod homoseksuelle verden over. I USA kommer det til udtryk ved forbud af lgbt-bøger. I Rusland var det navnlig »beskyttelsen af børn«, der i 2013 motiverede vedtagelsen af den anti-lgbt-lov, der siden har gjort livet for Ruslands homoseksuelle ualmindeligt svært.

Inden Dansk Regnbueråd kommer for godt i gang med at klandre LGBT+ Danmark for homofobien herhjemme, bør de derfor overveje grundigt, hvilket selskab de har placeret sig selv i.