Kulturkamp. Der findes ikke lgbt+-rettigheder, kun menneskerettigheder. Men hvorfor er det kampen for frihed, der har fået Copenhagen Pride i fedtefadet, funderer tidligere forperson Lars Henriksen.
Manden med det store telt
Hvis man forestiller sig, at der i en Disney-film var en levende lejlighed i det gamle København, den rumlige udvidelse af en kultiveret bøsse på et par og 50, så ville den se ud som hjemme hos Lars Henriksen: store planter med store blade, påfuglefjer, malerier, guldglittertapet og fallisk keramik samt et flygel og en hvid sofa, segnende under vægten af sine puder, hvorfra Henriksen, idet han lejlighedsvis lægger en hånd på sin dybe brystkasse, taler med malmfuld stemme (og grammatisk smukt, for han er faktisk lærer). Vi får kaffe med et bløp piskefløde i, og det er næsten let at glemme, at han har indvilget i at tale om noget, der må være ganske smertefuldt.
Krydspres er det ord, som Lars Henriksen griber til, når han taler om, hvad der ramte lgbt-bevægelsen og ham personligt og førte til, at han i maj måned trak sig fra sit ulønnede hverv som forperson for Copenhagen Pride.
Del: