Underspillet. Frederikshøj blev Jyllands bedste restaurant ved udelukkende at lytte til sig selv, og efter 13 års længsler skulle Martin Kongstad spise der igen.
Wassim Hallal laver præcis sin egen stjernemad
Finanskrisen blev konkret i den nederste skuffe på reklamebureauet. Hver torsdag blev køkkenskuffen fyldt med et varieret udbud af kiks og småkager, men da Lehman Brothers krakkede i september 2008, ændrede beholdningen sig; i november 2008 forsvandt de lækre belgiske biscuits med tyk mørk chokolade, måneden efter var det slut med hollandske kiks, og i januar var skuffen tom. Heldigvis havde jeg nået at opleve, hvor godt branchen havde det inden da. Jeg var røget hovedkulds ind på landets bedste bureau og skrev reklamefilm en masse. En vægtig post i budgetterne var afsat til kreativ udvikling, og da der hjemme på kontoret blev hevet og flået i folk, valgte vi indimellem at tage væk for at løse større opgaver. Det var min idé at tage på Molskroen, for jeg havde mødt unge Wassim Hallal til verdensmesterskabet for kokke (Bocuse d'Or) i Lyon 2005, hvor han som mange andre danske kokke var nede for at heppe på Rasmus Kofoed, og jeg hørte siden, at Wassim var blevet køkkenchef på Mols.
MIN MAKKER OG JEG skulle finde på en ny filmserie til Kims chips og fik så mange ideer på vej i toget, at jeg med sindsro kunne bede Wassim lave akkurat, hvad han havde lyst til, og dén melding kunne han lide og diskede op med den ene pragtret efter den anden af trøfler, hummer og pighvar, og vi fik 12 år gammel Meursault og sluttelig ondsindet potkäse.
Del:
