Anna sveder, spytter og sprutter. Hun og Bjørn er lige løbet hen over broen ved Langelinie, jeg tror, det er Langelinie, og op og ned ad trapperne ved Østerport. Men nu er de hjemme, og Anna sidder på toilettet og hulker. Bjørn spørger, om det er ude. Eller om det er sket. Jeg kan ikke huske den præcise ordlyd. Hun nikker, og de to purunge mennesker omfavner hinanden og græder mere.

Det er en illegal abort, den fysiske afslutning på en uønsket graviditet, den første, jeg var vidne til. Selvfølgelig ikke i virkeligheden, det her foregik i biografen, i filmen Tro, håb og kærlighed, Bille Augusts genfortælling af Bjarne Reuters vidunderlige roman Når snerlen blomstrer.