Levned & meninger. Mine forældre trak nærmest kun vejret gennem Gauloises eller Gitanes.

Ungdommens tåger er voksenlivets klarsyn

Jeg er plaget af røg. I en æra, hvor man stort set ikke må ryge, har et ældgammelt problem taget pludseligt ophold i min næse. Min nabo er nemlig begyndt at storryge. På altanen. Men hvad rager det egentlig mig? Jo, røgen bliver ledt direkte ind i min 1,5-årige søns sovekammer, som ligger præcis halvanden meter fra altanen, og stanken breder sig hurtigt op ad gangen til resten af lejligheden.

Og jeg har åbenbart med årene udviklet samme forhold til røg, som franskmænd til ulighed. For som den moderne politologis fader Alexis de Tocqueville konkluderede: »Jo mere optaget man er af lighed, desto mere vil selv den mindste ulighed forekomme ubærlig.« Således også med røg.

asmu
(f. 1970) er cand.scient.pol. fra Københavns Universitet og Institut d'Études Politiques d'Aix-en-Provence. Aske er korrespondent i Frankrig, men skriver også om sikkerhedspolitik, europæiske forhold og økonomi, samt sprog, litteratur, kunst, kulturhistorie, mad og (natur)vin. Han har skrevet og bidraget til flere bøger heriblandt Kernevåben i knibe (1998), Turen går til EU (2001), Turen går til Paris (2009), Den rystede Republik - hvad i alverden er der galt med Frankrig? (2020) og Oh La La - Hvorfor er de så franske i Frankrig? (2022).

Andre læser også