Tiden set med det blotte øje

Kører man over Stormbroen mod Vindebrogade, ligger Christiansborgs Ridebane på højre hånd. Lidt fremme finder man Thorvaldsens Museum. Pladsen foran hedder naturligt nok Bertel Thorvaldsens Plads. Selvom museet eller pladsen trods sin åbenlyse placering i Københavns hjerte, hvor kanalerne løber tæt omkring, skulle være til at finde, lever stedet her en hemmelig tilværelse. Hvorfor skulle man stoppe her? Endsige opsøge dette vatikan af dejlige gårdrum bag Christiansborg Slotskirke og Folketinget?

Thorvaldsens Museum er et af de ældste museer i landet og det første museum viet til en enkelt kunstners værk. Naturligvis er det udfordrende med knap et par hundrede år på bagen at holde trit med tiden, men museet gør et helhjertet forsøg med sin nye udstilling af den velrenommerede internationale kunstner Sean Scully. Ude på Bertel Thorvaldsens Plads står tre imponerende stabler af tilskårne tonstunge tømmerstokke og danner høje tårne, som ser så lette ud, at man kunne have bygget dem i tændstikker. Legende let. Det er Sean Scullys værk. Han forstår sig på proportioner og materialer. Han er både billedhugger og maler og danner derfor en fin nutidig kontrast til Thorvaldsens værk og samlinger, der om noget handler om tyngde og proportionssans helt fra antikken og til i dag, hvor Bertel Thorvaldsen stadig virker som en urkraft i dansk kunst. De store tømmerstokke, der danner skulpturen uden for museets facade, er skåret i dansk moseeg. Fældet og opbevaret siden 1600-tallet og for nylig opskåret på et sydsjællandsk savværk. Sean Scullys Oak Stacks er således et vartegn, der rummer historien i sig, historien om træet som levende materiale og som et vidne om tid, sanselighed og håndværk og om materialets vej ind i kunsten, så alle pludselig kan se tiden med det blotte øje. Værket er en tidsrejse og virker ved sin blotte væren. Det er en simpel konstruktion, men en hilsen så skøn, som kom et sejlskib netop gennem Slotsholmskanalen og kippede med flaget.