Verden omkring os hedder udstillingen, dørene går op, og jeg træder ind til synet af en lysende billedvæg med millioner af små oscillerende vibrerende punkter, der bølger som skyer, tang, trækfugle, insektsværme, der et øjeblik tager form af et menneskebarn, der straks opløses. Vi er blot et kort synsbedrag i kosmos’ historie. På planchen ved siden af står der, at Det Kongelige Biblioteks billedsamling rummer mere end 18 millioner billeder; der lægges altså op til den ALTomfattende »vandring gennem 200 års fotohistorie«. Men nej. For det første er Det Kongelige Biblioteks kælder ikke Louisiana, der er ikke rum til at udstille de mere end 50.000 fotografier, alene Den Nationale Fotosamling rummer. For det andet har man allerede i titlen indskrænket fokus til »verden omkring os«; det handler altså ikke om os, menneskene, og heller ikke om den »verden i os«, der optog store dele af det freudianske 20. århundredes kunstnere.

Der er kun fire rum og nogle få hundrede fotografier. Ikke desto mindre forsøger udstillingen at være 200 års fotohistorie og omfatte alt fra natur- og landskabsfotografi over arkitekturfotografi, konceptkunst og dokumentarisme til fotografiet som et redskab eller våben i natur- og klimabevægelsen. Det betyder, at udstillingen ikke er repræsentativ, men fokuserer på fire af de mest æstetisk bevidste bevægelser i fotografiets historie.