Det siges, at man ikke skal møde sine helte. Brødrene Liam og Noel Gallagher fra Oasis er berømte og berygtede for at være arrogante og utilgængelige, men samtidig charmerende. Med Manchester-sociolekt gav de i 90erne et kig ind i den britiske arbejderkultur og siden dens forfald. De solgte millioner af plader, men som 00erne gik, blev musikken ringere, skænderierne hyppigere og offentlige, indtil bandet gik i opløsning.

Selvom man momentvis kommer tæt på Gallagher-brødrene i dokumentaren Oasis: Don’t Look Back in Anger, der følger bandet, mens de to frontfigurer efter mange års uvenskab igen gik på scenen sammen, er det også et lovlig poleret billede, der står tilbage. Meget ulig Oasis.