Tine Fischer sidder ikke mellem to stole, men for tiden på to. Hun er stadigvæk rektor for Filmskolen, men den første august bliver hun direktør for Det Danske Filminstitut, og forberedelserne er i gang. Travl, ja, men det kunne også have stået i hendes dåbsattest som et mellemnavn, for hun trives med tempo, en grundenergi skal kanaliseres ud i noget, det blev film. Da hun i slutningen af vores samtale siger, at hun måske mangler at finde den berømte work-life-balance, tænker jeg – egentlig ikke. Hun lader til at suge næring af »fuld sving«, hun får ideer, mens hun taler med andre, siger hun selv.

»Verden bliver mere spændende for mig, når jeg har nogen at tale om den med. Da jeg fik Frederik Stjernfelt som underviser på universitetet, forstod jeg, hvilken gave intelligens er, jeg blev selv bedre til at tænke af det.«