Mange forbinder intuitivt thrillergenren med Hollywood, men den har en lang og glorværdig historie i europæisk film. I Europa får spændingsplottet som regel lov til at simre i en mere kunstnerisk orienteret ramme med en mere fintfølende sans for atmosfære og karaktertegning, end vi ofte ser i det amerikanske rabalder.

I de seneste mange år har det imidlertid været småt med stærke eurothrillers. Snarere end at traktere os med originale vinkler på spændingsgenrens faste koder minder mange nyere franske, tyske og spanske thrillere os om, at den tilsyneladende mere kunstneriske tilgang til genren også kan stivne i manerer og klicheer.