I år lod solsorten sin dejlige og helt uundværlige sang lyde her i haven for første gang den 31. marts og mere vedvarende fra den 12. april. Sang fra flere solsortehanner har lydt i haven siden da – gennem maj, juni og juli. Herligt at vågne til denne lyd ved daggry.

Når det gælder solsortesang har byboere en sjælden fordel frem for landboere: Inde i byerne indleder solsortene som regel deres sang to-tre måneder tidligere end udenfor – ofte allerede i januar-februar. I år var der dog større usikkerhed om solsortesangen og antallet af sangere, end der plejer at være. 

For som omtalt i nærværende haveklumme i begyndelsen af januar (uge 2) har dele af den danske solsortebestand det sidste år ulykkeligvis været ramt af en dødelig sygdom. Sygdommen forvoldes af den afrikanske usutuvirus, der kom til Europa omkring 2016 og har været skyld i titusinder af fugles, især solsortes død i vore sydlige nabolande; i dele af Tyskland er således op mod halvdelen af bestanden gået til. 

I Danmark blev de første syge solsorte observeret i juli 2024 og sygdommen påvist endeligt i september 2024. Senere samme år anslog biologen Knud Flensted fra Dansk Ornitologisk Forening (DOF/BirdLife) på grundlag af fugleoptællinger i 2023 og 2024, at langt over 100.000 og måske op mod en million solsorte kan være døde i Danmark som følge af denne virus.

Illustration: Peter Wandel
Illustration: Peter Wandel

Her i haven, der ligger på Midtsjælland, har jeg dog endnu ikke set syge, endsige døde solsorte. Det kan skyldes uopmærksomhed, eller at døde fugle hurtigt er forsvundet. Det er dog et tegn på bestandens tilbagegang, at der hen over vinteren højst har været én til fire solsorte i lag med de udlagte rådne æbler på havens foderplads, hvor der plejer at være fem til ti fugle.

Den aktuelle virus er opkaldt efter Usutu-floden (også kaldt Maputu-floden) i det sydlige Afrika, fordi det var dér, at den i 1959 blev isoleret første gang. Den er én af en række slemme myggebårne flavivira, som givetvis godt hjulpet af klimaændringerne har bredt sig nordover eller truer med at gøre det.

SYGDOMMEN KAN ØJENSYNLIGT kun overføres af myg, der suger blod på fugle. Det gør navnlig arten lille hus- eller kældermyg, også af denne grund kaldt fuglemyg (Culex pipiens). Det er en lille brun myg, som er ret almindelig i Danmark. Den stikker til gengæld kun sjældent mennesker, selvom den gerne overvintrer i uopvarmede kældre og rum nær mennesker.

Denne myg lægger sine æg i karakteristiske små, bådlignende hobe på overflader af pytter og små vandsamlinger, herunder i tagrender og spande med vand i haverne.

Det diskuteres, hvorvidt det kun er kældermyggen, der spreder usutuvirus, eller om andre arter, navnlig den ret nyindvandrede myggeart Culex modestus, der på dansk har fået det ildevarslende navn febermyg, også kunne være indblandet eller ligefrem den primære vektor. Denne art er længere mod syd kendt for sandsynligvis også at kunne sprede vira, der forvolder sygdomme, der er endnu farligere for mennesker, end usutuvirussen indtil videre har vist sig at være. Det drejer sig om ubehageligheder såsom japansk hjernehindebetændelse og gul, dengue-, vestnil- og zikafeber.

Modtag Weekendavisens kulturnyhedsbrev

Kom med ind på kulturredaktørens kontor, når Kathrine Tschemerinsky giver perspektiv på ugens vigtigste kulturhistorier.

Hermed giver jeg tilladelse til, at Weekendavisen ugentligt sender en mail med udvalgte historier og i tilfælde af særlige historier og ekstraordinære begivenheder mere. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan De læse mere om tredjeparter og hvordan De trækker Deres samtykke tilbage.

Jeg kontaktede igen Knud Flensted i DOF for at høre om den aktuelle status for vore solsorte. Han oplyste, at meget foreløbige data, baseret på »spontantællinger« i juli måned 2025, kunne tyde på, at solsortebestanden har rettet sig igen efter en god ynglesæson og nu er tilbage på det normale i forhold til 2023-24.

Forklaringen kan sagtens være det tørre forår, der tidligt har udtørret myggenes ynglevande og helt tydeligt har begrænset mængden af stikmyg af alle arter og dermed også faren for smittespredning. Det er mange år siden, at der har været så få myg og så usædvanlig lav en myggebelastning – hvad mange i have og natur uden tvivl har bemærket med glæde. Her i haven har der også kun været få stikmyg på færde i højsommeren, selvom der efter regnens ret voldsomme genkomst har været adskillige af kældermyggens ægbåde at se på de åbne vandflader i spande, kar og kummer og efterfølgende tillige en vrimmel af myggelarver i vandet. Beholderne er dog blevet tømt i god tid inden forpupning og udklækning af de nye generationer af blodsugere og mulige smittespredere.

På tærsklen til august var solsortesangen klinget af, selvom der stadig var to aktive solsortereder alene i vinrankerne på husets sydmure. Så umiddelbart lader det til, at ynglebestanden af solsorte heromkring allerede er tilbage på noget nær det normale. Men status kan ændre sig, især hvis sensommerens nedbørsmængder fører til en opblomstring af blodtørstige stikmyg, og disse vel at mærke er smittet med denne ærgerlige virus.

Erfaringerne fra blandt andet Tyskland og Belgien vidner om, at sygdommen kan bølge frem og tilbage.

Peter Friis Møller skriver fast i Weekendavisen om havelivets glæder og udfordringer. Læs flere haveklummer her.