Skimmel og skægkræ

Vi skulle være der i god tid og have tisset af hjemmefra, lød beskeden. Der havde på forhånd været mange formaninger, så forventningerne var i top hos de danske og udenlandske presse- og tv-folk, som var mødt op foran Nationalmuseets nye arkivbygninger i Nordsjælland. Om lidt ville slusen til arkivet gå op, så vi kunne komme ind og se, hvordan det er gået de værker, der blev reddet ud, da Børsen brændte for halvanden måned siden på dronning Margrethes fødselsdag.

Derfor var det lidt skuffende, at vi kun fik et lille udsnit at se. Centralt stod P.S. Krøyers maleri Fra Københavns Børs fra 1895, som nu kommer på Skagens Museum for en stund. Det 13 kvadratmeter store maleri kom uskadt ud af den brændende børsbygning som det første – det husker vi fra tv-billederne, hvor Brian Mikkelsen bar med. Som direktør for Dansk Erhverv, der ejer Børsen, blev han selve personificeringen af tragedien.

Nu stod han her og sagde, at han faktisk er glad og lettet, fordi systemet havde virket. Takket være en værdiredningsplan, der fortæller klart og tydeligt, hvad man skal redde i prioriteret rækkefølge, var 95 procent af værdierne reddet ud, Kun Thorvaldsens statue af Christian 4. nåede ikke ud, det samme gjaldt et portræt af Christian 4., malet af Krøyer. Kulturminister Jakob Engel-Schmidt fortalte, at Slots- og Kulturstyrelsen nu ser på, om man kan hjælpe private – for eksempel på landets herregårde – med at lave værdiredningsplaner.

Tre mindre malerier var taget frem for at vise, hvad det er, der altid går galt, når det brænder – nemlig vandskader. På malerier går vandet i forbindelse med den beskyttende fernis, som ligger ud over maleriet. Det ligner mælk, der er løbet ned over lærredet, men der er ingen skader sket på selve farverne, det er blot det yderste lag fernis, der skal fjernes og erstattes.

Alle våde bøger, tegninger og dokumenter er til gengæld sendt i den store fryser for at sætte processen på pause. De skal tørres på en helt særlig måde, og en forsinkelse på bare 24-48 timer er nok til, at der dannes skimmelsvamp, fortalte Nationalmuseets chef for magasinering, Camilla Bastholm.

Dagens ord var anoxia. For alle de kunstskatte, som er blevet pakket i bølgepap og sendt på lager, skal først igennem kamre, hvor atmosfæren er ændret, så der kun er en anelse ilt tilbage, mens kvælstof har overtaget pladsen. Dette for at gøre det af med alverdens skadedyr – for eksempel skægkræ og borebiller. Ikke så meget af hensyn til de skadede værker, men for at beskytte Nationalmuseets egne kulturskatte, som står der i forvejen.

For Nationalmuseets direktør, Rane Willerslev, har det været skelsættende at opleve den selvorganisering, som gik i gang, straks det brændte. Selv havde han sms’et til Brian Mikkelsen for at høre, om han skulle sende folk. Men hans medarbejdere var for længst i gang. De kom helt af sig selv, heriblandt Camilla Bastholm, som stod i spidsen for redningsaktionen.

Rane Willerslev, der til tider har haft sit hyr med kritik fra grupper af medarbejdere på det gamle museum, er nu parat til at lægge endnu mere ansvar ud. For dansk arbejdskraft er »bare fantastisk ansvarsfuld og selvledende«, sagde han.