Hjertets Bjerge. Hvad er egentlig konklusionen efter Paris-Nice? Brian Nygaard ser på styrkeforholdet mellem Vingegaard og Pogačar.
Sidste år, længe siden?
Det bør siges med det samme, så jeg ikke bliver anklaget for landsforræderi eller for at stemple ud af jubelkoret af personlige årsager: Jonas Vingegaard er godt på vej til at kunne forsvare sin Tour de France-titel fra sidste år. Han startede sæsonen helt perfekt, da han vandt alle etaper i et kort sydspansk etapeløb. Der var al mulig grund til at være optimistisk i forhold til det næste og langt vigtigere mål i foråret: Paris-Nice. Han havde et hold med, der var totalt dedikeret til opgaven, og han sagde klart og tydeligt, at han var kommet for at vinde.
Han sluttede som nummer tre, og det er på alle måder et tilfredsstillende sted at være i marts måned og giver en høj grad af bevidsthed om, at formen er nøjagtig, som den skal være. I det ellers ofte begejstringsfattige danske vokabular benævnes den slags som regel som »fandme godkendt«. Formen måler man hele tiden på, når man kører for et af verdens bedste hold, og hvis man ser isoleret på summen af sidste uge, så går det jo egentlig fremragende.
Fortsæt uden at betale en krone
Få adgang til artiklen, vores nyhedsbreve og mange flere login-fordele.
Se mereDel:
