Format. Mesterkokken Claus Christensen har abdiceret fra restaurant Salon, og Martin Kongstad anmelder hans efterfølger og mindes 20 år med Røde Claus.
Salon efter Røde Claus
»Jeg har spænet rundt som en pryglet abe,« ville Røde Claus typisk sige en onsdag i december nede i kælderen på Restaurant Gammel Mønt i København, når han endelig kunne sætte sig efter at have forsynet advokater og blåskjorter med sild, flæsk og fiskefilet i 12 stive timer, krammet gamle kendinge, fyret onelinere ud af mundvigen og hævet stemmen over for kokke og tjenere og nu sundede sig med et solidt glas hvidvin og forsøgte at være til stede.
»Man skulle have været forfatter,« ville han skule til min silkeklud, inden han kom i tanke om, at de manglede persille til i morgen og bøjede sig bagover for at bjæffe det videre til souschefen.
Del: