Rune Klan er i tvivl

Scenografien til Rune Klans seneste show, Tvivl, er både enkel og sær, en række Georg Gearløs-lignende opsatser med animistiske kvaliteter, som når tepotten taler i en Disney-film. En skæv stabel bøger med et lille bord uden fod og et glas ovenpå. Et stoleben på et spinkelt bord bærer en ramme med en snor med et gennemsigtigt rør. En lampeskærm svæver over et skab på en stankelbenet opsats, og man tænker uvilkårligt på balancekunst, på tungen lige i munden, det hele kan jo brase sammen.

De otte rekvisitter indgår i Klans trylleindslag og bliver i løbet af showet inddraget næsten upåfaldende og afslører en ekvilibrisme, man i hvert fald ikke behøver at være i tvivl om: Klan kan trylle og gør det i en strøm af ord og historier, det er hans metode, også de hjemmelavede genstande, og det er tredje gang, han tapper direkte fra den nære familiehistorie. Først var det med showet Barnløs, så Håbefuld og nu altså: Tvivl. De tre shows har handlet om drømmen om at blive far, få en familie, vanskelighederne ved det, og nu, hvor det er lykkedes, fordi han og hans hustru har adopteret en dreng fra Sydafrika, er tvivl blevet Klans mantra og modus operandi.