Anmeldelse: Paradise. Sci-fi-thrilleren Paradise om techoligarkernes fortsatte liv og levned efter apokalypsen er længder bedre, end den slags serier behøver være.
Rundvisning i Graceland efter dommedag
Det er ikke, fordi det emneområde, man berørte i den første sæson af sci-fi-thrilleren Paradise, ikke var spændende. Faktisk kunne man argumentere for, at portrættet af et milliardærskabt bunkerfort under et bjerg i Colorado efter en naturkatastrofe og en efterfølgende atomkrig havde gjort jordkloden ubeboelig føltes kvalmende aktuel, hvis man graver lidt i, hvad gutterne fra Silicon Valley går og snakker om.
Alligevel var det ikke det teknofuturistiske tankegods, der gjorde den så medrivende. Nej, det var snarere den håndværksmæssige bravur, hvormed den lagde sit thrillerpuslespil, der kort sagt gik ud på, at præsidenten, der selvfølgelig også var nede i bunkeren, selvom han ikke længere havde så meget at skulle have sagt, blev fundet myrdet i denne by, hvor de 25.000 indbyggere ellers var blevet nøje udvalgt som en moderne Noas ark, og hvor der derfor ikke burde findes våben, eller kriminalitet for den sags skyld.
Del:


