Annekteret. Siden Putins invasion af Ukraine er der for alvor kommet fokus på de britiske oligarker og deres familiers overdådige liv i London og omegn, hvor beboergrupper, ngo’er og aktivister nu ser en mulighed for endelig at slippe af med deres lyssky naboer.
Protester i Londongrad
LONDON – Det er svært at tjekke, om Polina Kovaleva er hjemme i dag, for en elektrisk skydeport 30 meter fra indgangen til hendes hjem – et prisbelønnet lejlighedskompleks på Hollandgreen Place – forhindrer effektivt uønskede besøg. De mere end 100 smalle vinduer ud mod Kensington High Street er alle mørke, men enkelte biler med tonede ruder, som bliver lukket ud og ind af området, vidner om, at der er liv i den ni etager høje blok, som ligger behageligt klemt inde mellem Londons Design Museum og Holland Park.
En velklædt concierge kommer godt nok ud og spørger, om han kan hjælpe, men da han hører Polina Kovalevas navn, drejer han om på hælen og forsvinder tilbage til sin skranke med ordene: »No comment.«
Del: