Dylan. På en lille scene i et enormt rum oplever den klassiske rock sine sidste dødsspasmer. Forfatteren Nikolaj Zeuthen tager sin søn med for at se det.

Protestantisk

Forestil Dem, kære læser, at Søren Kierkegaard havde et rockband. Søren Kierkegaard skrev bluesede rocksange og fremførte dem fra store scener med et orkester i ryggen. Hvordan ville det se ud? Hvordan ville det lyde?

Vi skal på en eller anden måde parre begrebet »rockmusik« med begrebet »benhård protestantisme«. Vi skal – hvis vi kan – forestille os et rockshow, der holder strengt på aldrig at give publikum, hvad publikum gerne vil have. Vi skal se for os en performer, der er programmatisk skuffende og frustrerende, fordi kun ved at skuffe og frustrere kan denne performer vide, at han har elsket sandt og givet sandt. I forpligtelsen på det evige må enhver jordisk fristelse forsages.

Andre læser også