Selvopofrende. Krigen i Ukraine har forandret vilkårene for russiske kunstnere. De kendte bliver tvunget til at støtte krigen. Resten kan bedre forsøge at gå under radaren. Få har protesteret lige så højlydt som pianist og forfatter Pavel Kusjnir.
Pianisten, der døde for sandheden
Det er ikke til at vide, om Rusland på et tidspunkt slipper ud af det totalitære mørke, som landet er sunket ned i. Men hvis det sker, bliver det måske takket være ubøjelige kunstnere og helte som Pavel Kusjnir.
I slutningen af juli holdt hans 39-årige hjerte op med at slå i et varetægtsfængsel ved den russisk-kinesiske grænse, tusindvis af kilometer fra magtens centrum i Moskva. Hans brøde var, at han i et par YouTube-videoer langede ud efter Ruslands krig i Ukraine og kaldte Vladimir Putin for fascist.
Del: