Paris på menuen

Jeg har mange svagheder eller faibler, som man kalder det på fransk, hvorved ens forkærlighed for selv de særeste objekter får et skær af romantik og glamour. En af mine faibler er min samling af gamle menukort, indkøbt på franske loppemarkeder. I år har jeg været så heldig at have hyppig gang i en lille parisisk loftslejlighed på ottende sal med frit udsyn til Eiffeltårnet, og derfor var det også en særlig fornøjelse, da jeg for nylig i en loppemarkedsbod med manuskripter og diverse tryksager fandt et flot menukort med »La Tour Eiffel« skrevet hen over i røde versaler. Kortet er fra 1949 og smukt illustreret med en scene fra restaurantens fortov med markise og Eiffeltårn knejsende i baggrunden. I forgrunden sidder et par og drikker en drink. Den sort-hvidklædte tjener er på vej med deres mad på en bakke hævet over skulderen. Hun er i flæsekjole, netstrømper og hat med fjer og rygende på en lang cigaret. For hendes højhælede sko sidder en lille spaniel-lignende hund. Hendes ledsager er i butterfly og jakkesæt og med moustache og hår i rette folder.

Der er ikke noget bedre end et gammelt menukort, hvor retterne er nedfældet med blæk i hånden og står i fejende flot skråskrift på det gulnede papir. Telefonnumrene har få cifre og vinenes priser ligeså. Hvem der bare, ligesom i 1949, kunne få en flaske Clos de Vougeot til fire franc. En rødvin, der nu ses på vinkortene i selskab med horribelt mange nuller.