Påskehaven

Påskens beliggenhed i kalenderen varierer inden for en måned fra år til år, afhængig af tidspunktet for den bestemmende månefase i forhold til tidsrummets søndage. Men uanset om påskeugen ligger tidligt eller sent, plejer det at altid at være en travl tid i haverne – med oprydning efter vintertiden, udslæbning og opstilling af havemøbler og klargøring af bede og drivhus og ikke mindst: plantning, såning og lægning.

Optakten til den nye dyrkningssæson var ikke den allerbedste med den tørreste marts måned, der er registreret i Danmark nogensinde – eller rettere: siden de systematiske meteorologiske målinger blev indledt i 1874. Landsgennemsnittet blev med omkring fire millimeter på under en tiendedel af, hvad den nye klimanormal ellers havde stillet i udsigt for måneden. Måneden var usædvanligt solrig, men ikke ligefrem udpræget varm, og gav frostdyk stort set hver eneste nat, så det glitrede fra alle flader, indtil det skarpe sollys fejede ind over rimdækket og lynhurtigt fordrev disse tegn på nattens iskolde gerninger. Månedsskiftet bød her i haven tilmed på en vaskeægte aprilsnar i form af 12 centimeter tung tøsne – mere end hele den såkaldte vinters samlede præstation af hvid væde. Det tog, takket være rigeligt med nattefrost (ned til minus fem), tøvejret en lille uge at få bugt med de sidste sneklatter heromkring, men så blev den tørstende jord da også vandet.