Indkapslet. Københavns Museum udstiller 1990erne, som de blev indsamlet af borgerne i hovedstadsområdet i kulturbyåret 1996.

Nær fortid

Hvis du kan huske 1990erne, var du der ikke. Det er der vist aldrig nogen, der har sagt, talemåden angår 1960erne, årtiet, hvor forældrene til dem, der var unge i 1990erne, var unge. Nu har de, der var unge i 1990erne, store børn, der kan rulle med øjnene, når talen falder på dengang, man skulle ringe hjem fra en mønttelefon. Og det er kedeligt og frygtelig banalt at sige, men tiden går hurtigt, og det er forvirrende og en smule foruroligende, at 1990erne er gamle dage og lige nu emne for en udstilling på Københavns Museum.

Museets medarbejdere bakser for at gøre udstillingen klar, snor sig rundt om hyldesystemet, hvor de 500 tidskapsler, som det hele begyndte med, står på rad og række som i et raritetskabinet. En hjemmebrændt cd, et rødt rabatkort til tog og bus, et par fluesolbriller og en klodset cykellygte med en »smart« elastik er blandt de nu sjældne genstande.

saes
(f. 1975) er journalist, forfatter og oversætter. Cand. mag. i historie og cultural studies fra Sussex University, Columbia University og Københavns Universitet. Skriver især om USA, UK, sex, køn, historie og popkultur.

Andre læser også