Hæstetik. Som teater forløses Bjørn Rasmussens rå romance om halvparter og brandrisiko ikke.
Mød mig ved møddingen
I en efterhånden fuldt eksponeret ungdom, hvor hvile- og gemmestederne bliver stadig færre, findes heldigvis fodboldens omklædningsrum, hvor drengene er i flertal, og stalden, hvor pigerne dominerer. Her gælder fortsat andre mere outrerede standarder end i det omgivende samfund.
Netop livet i rytterstuen og ude på foldene var scenen for Bjørn Rasmussens Kirstens hævn (2024), en intenst absurd »hestepigeroman«, nu iscenesat af Carolin Oredsson i Rasmussens egen scenebearbejdning på Aarhus Teaters kælderscene Studio, der til lejligheden har undergået en gennemført hæstetisk forvandling med bokse, staldgang, sadler, grime, pisk og træktov.
Del:



