I mindst et halvt århundrede har teatret vist os, hvordan vi ikke bør leve sammen under samme tag. Tilbage i 1970erne var det »borgerligheden«, der kvalte os, i dag er synderen det materielt velpolstrede, men åndeligt forarmede »middelklasseliv«. Dysfunktionalitet med måde.

Ægteskabs- og trekantsdramaet i et burgøjserarrangement er som sådan en veletableret genre, en underligt stiv fætter til den dybe, eksistentielle monolog og den boblende, polyfoniske ensemblekunst. Som om to eller tre på en scene på én gang føles som for få og for mange. Således også i Det Kongelige Teaters aktuelle forestilling Eks, skrevet af den tyske stjernedramatiker Marius von Mayenburg og iscenesat af Thomas Bendixen.