Andrea, skrædderen i Firenze, foretog et vurderende blik på mig og sagde: »Vi skal nok få lavet noget godt til dig.« Og så, tilsyneladende ikke som et forsøg på at være sjov, tilføjede han: »Jeg har set meget mærkeligere kroppe end din.«

Jeg befandt mig dér, under skrædderens nådesløse blik, fordi jeg snart skal giftes. Jeg friede for nogenlunde et år siden, og mens der i forbindelse med en sådan begivenhed jo er rigeligt med store spørgsmål at gruble over, rigeligt at overveje, tanker om kærlighed og den evige forbindelse, ja, så har de mest tungtvejende overvejelser i mit hoved cirkuleret rundt om spørgsmålet: Hvad skal jeg have på?