Anmeldelse. Med alkoholikerdramaet Fuld af kærlighed vender Christina Rosendahl sig mod det personlige stof. Det slipper hun godt fra, selvom emnet af og til skygger for det filmiske drama.
Medafhængighedens pris
Skulle jeg kritisere Christina Rosendahls hidtidige spillefilm for én ting, ville jeg påpege, at det har været lidt svært at mærke instruktøren i dem. Hvis man ser bort fra debutfilmen Supervoksen – en glimrende ungdomsfilm med premiere helt tilbage i 2006 – har Rosendahl specialiseret sig i spændingsmættede periodefilm fulde af danmarkshistorie og markante mandefigurer: Idealisten handlede om journalisten Poul Brinks afsløring af Thulesagen, og i Vores mand i Amerika boltrede Ulrich Thomsen sig som verdensmanden Henrik Kauffmann i en for danske forhold produktionsmæssigt overlegen skildring af diplomati under Besættelsen.
Nu er Rosendahl gået i den stik modsatte retning. For første gang i karrieren tager hun af hovedstolen. Fuld af kærlighed handler om en lille dansk familie, der er, som danske familier (i danske film) er flest, med den forskel, at faren Peter drikker. Og det i en grad, så han også ødelægger livet for sin kone og sine tre børn.



