Anmeldelse. Wang Bings ni timer lange mastodontdokumentar West of the Tracks fra 2002 er både et monument for Kinas kasserede arbejderklasse og et hovedværk i moderne filmkunst.
Manden med kameraet
En af de største revolutioner i nyere filmhistorie er opfindelsen af små, billige digitalkameraer. I årene omkring årtusindskiftet gjorde de det pludselig muligt for stort set hvem som helst at lave film uden at gøre sig afhængig af millioner i produktionsstøtte eller snerrende statscensur. Særligt uden for den vestlige verden gav den teknologiske udvikling helt nye muligheder for at skildre virkeligheder, vi aldrig før havde set på film.
Den digitale frisættelses mest betydningsfulde værker har ikke sat sig de store spor blandt publikummer i Vesten. Faktisk vises de stort set aldrig på vores breddegrader. Det skyldes ikke kun mangel på nysgerrighed, men også at flere af filmene er ekstremt lange og vanskelige at tilpasse et normalt biografprogram. Lørdag den 9. november får københavnerne en sjælden mulighed for at se et af disse filmhistoriske hovedværk, når Cinemateket afslutter deres kinesiske efterårsserie med en visning af Wang Bings ni timer lange dokumentar West of the Tracks.
Del:
