Serveret. Det behøver ikke være en dyr og besværlig omgang at lave mad til sommerfesten.

Mad til mange

Som en galophest på vej ud af boksen sparker sommeren utålmodigt på døren. Og lige om lidt kommer den i rasende fart og trækker et herligt spor af sommerfester med sig – konfirmationer, bryllupper, studentergilder. På med hørgarderoben og op i æbletræet med den lange lyskæde. Hylden dufter helt ind i stuerne, og solsorten starter sin morgensang i den tusmørke sommernats sidste blå time, mens dansen går. Det hele er lutter lys lykke. Medmindre man da får grå hår ved tanken om bordplan, teltudlejningsfirma og menuen til de mange gæster.

Men fortvivl ikke. Det behøver ikke være dyrt for at være lækkert, og praktikken skal man bare tage lidt oppefra og ned. Kan man lave mad til ti, kan man også til 40: Man skal jo bare gange opskrifterne. Lad være med at overtænke tingene, og prøv på bedste tv-kok-maner at forberede alt i forvejen. Og husk, at festmad, der er hjemmelavet, er omgærdet af en særlig positiv stemning – det behøver ikke være perfekt eller kompliceret for at gøre gæsterne glade.

siwu
Signe Wulff (f. 1979) er cand. mag. i fransk og moderne kultur og kulturformidling og blandt andet forfatter til 'I køkkenet med Karen Blixen'. Signe Wulff er især optaget af alt, der rører sig i den kulinariske verden og skriver til kultursektionen om mad, vin, og de oplevelser, gastronomien bringer med sig.

Andre læser også