Serveret. For en gourmet er der ikke noget, der hedder Udkantsdanmark.
Long Island-landæg
Velkommen til Serveret: Weekendavisens ugentlige madklumme, hvor avisens skribenter går i køkkenet og afprøver både udbredte og oversete råvarer, finpudser nedarvede opskrifter og kvalitetstjekker tidens virale livretter.
Long Island har the Hamptons. Langeland har Bagenkop. Og meget mere behøver jeg måske ikke at sige, for at læseren forstår, hvorfor det ikke rigtig giver mening, at vi i familien har givet den langstrakte sydfynske ø det noget mere glamourøst klingende kælenavn Long Island. Jeg har aldrig været i the Hamptons, men jeg tør alligevel vove den påstand, at de to steder har ret forskellige opfattelser af, hvad der udgør det gode liv – og at der er uendeligt langt mellem the Hamptons og Bagenkop på stort set alle tænkelige måder. Heldigvis.



