Kunstrevy

Hormonel duel

Nikolaj Kirkes gamle rum blev for efterhånden mange år siden sløjfet som religiøse og gjort profane under kunstens indtog. Men med sin soloudstilling The Cult of Oxytocin er det, som om Ditte Ejlerskov (f. 1982) bringer Kunsthal Nikolaj tilbage til en svunden tid – om end ikke til en religiøs akt, så i hvert fald til en rituel seance. Hendes graduerende farvebilleder i det store kirkerum er lige til at falde i trance over. De er egentlig meget enkle. To farver mødes i en række malerier, og står man lidt foran dem og falder hen, smelter farverne sammen og bliver til mindre komplementære udgaver af sig selv. Det kan være svært at overgive sig til den rene sanselighed, når man står i et offentligt rum med fremmede omkring sig, men højloftede, hyperhvide rum gør det som bekendt godt som åndelige, og virkningen i Nikolaj Kirke kryber effektivt ind. Skuldrene falder, øjnene hviler, hjernen stopper med at forsøge at forstå alting.

De seneste år har Ditte Ejlerskov arbejdet på at forene kunst, videnskab og religion i sin kunst, og i den her store soloudstilling bringer hun de tre sfærer sammen om farveterapi, meditation og en videnskabeligt ægte hormonkamp, særligt den antikke skulptur Bryderne, som er udstillingens gennemgående motiv og en fortolkning af den hormonelle wrestling, der foregår i vores kroppe. En duel mellem det lykkefremkaldende oxytocin og det frygtfremkaldende adrenalin. Hos Ejlerskov er bryderne dog ikke mænd i marmor, men kvindelige små skulpturer, vægtæpper og som 3D-figur til download på telefonen.