Naturalistisk. Den danske guldaldermaler Wilhelm Marstrand var også en stor karikaturtegner, der på denne måde yndede at grille arketyperne i det spirende konstitutionelle monarki.
Den danske Daumier
En indsmigrende herre med spids næblignende næse, tilbagestrøget hår, silkekravat og høj hat skjult i hænderne bag de lange frakkeskøder, der med høje knæløft næsten bevæger sig som en trane i parringsdans, eller den kropsvære, rødmossede herre, der veltilpas (og fra den røde næse at dømme muligvis småbedugget) lægger hånden på brystet som for at undertrykke et snigende ræb efter en større – og fugtig – frokost. Eller gruppen af kunstkritikere, samlet bag malerens lærred, der hviler på staffeliet som en horde af spidsørede og blodsugende insekter, der forsøger at suge næring af den skabendes arbejde og derefter spy en lind strøm af eder og galde ud i spalterne.
Det er ikke umiddelbart sådan, man kender den danske guldaldermaler Wilhelm Marstrand (1810-1873), men ikke desto mindre var han faktisk kendt og elsket af sin samtid blandt andet på grund af disse mere lystige motiver, der byder på en anderledes kritisk og revsende prisme at se datidens samfund igennem.
Del:
