Det er mange år siden, Louisiana fik den gode idé at hellige en udstillingsrække til papirarbejder i den ene eller anden form.

Louisiana on paper har givet os stort og småt, kendt og ukendt, og blandt de mange kunstnere, der har lagt vejen forbi eller er blevet hentet frem af historiens bagkatalog, er den nuværende, meget levende udstiller Richard Prince, født 1949 i Panama og ærkeamerikansk i sit udtryk.