Kommentar. Afpolitiseringen af samtidskunsten er ikke ønskværdig. Tværtimod.
Kulturkrigens nye ansigt
Mens J.D. Vance optræder på sikkerhedskonferencen i München med et frontalangreb på Europas værdier, og Elon Musk går løs med en økse på det amerikanske bureaukrati for at afskaffe mangfoldigheds- og integrationstiltag, er det værd at stille sig nogle spørgsmål om den såkaldte kulturkrig. Er der reelt hold i den ofte gentagne påstand om, at de sociale bevidstgørelsesprocesser (dét, som nogle beskriver med den håbløst ladede og upræcise term woke) »er gået for langt«? Er det rigtigt, at disse processer har bygget på en fejlprioritering mellem moralske og materielle mål i politikken?
Det er let at finde eksempler på, hvordan kulturfeltets opgør med gamle magtstrukturer har givet en del overspændte udslag. Men når disse magtstrukturer har slået så voldsomt tilbage og måske i grunden har vist deres sande ansigt for første gang i årtier, er det svært at forstå, at dét skulle være det største problem.
Del: