A la carte. Olivia Rodrigo danser rundt i en babydukkekjole på Versailles, og Burberry hylder fodboldfans. Denne uges anbefaler er Sarah von Essen.
Kulturanbefalinger
Frisure
Nakkehår
Vi kaldte det bundesligahår i 1990erne, og Rudi Völler havde nok den bedste version af frisuren: Hans nakkehår var ikke bare langt, det var også slangekrøllet, mens pandehåret var ekstra kort. Völler havde desuden en velplejet moustache, som virkelig fuldendte viben. Frisuren er på mode igen, det har den været i nogle år: I 2021 erklærede Euroman i hvert fald dens genkomst og forklarede, at det lange nakkehår fik sit gennembrud i slutningen af 1970erne, og at det dengang var »et opgør med det pæne samfundsideal«.
I 1994 sang Beastie Boys om Mullet Head, en tegneserieagtig macho-vildbasse med stonewashed denim-indpakket bagdel: »You've got that stonewash derriere/ Spike the top because the weekend is here.« Mulleten – det er det, vi især kalder frisuren i dag – er også populær blandt ishockeyspillere, her flagrer »lettuce hair«, altså »salathår«, frit fra nakken under hjelmen.
Et ungt menneske forklarer mig, at en mullet i dag er »lidt Enhedslisten-agtig«, den ses også mest på brokvarter-hoveder, og apropos: Københavns Kommune har netop været medvært for Mullet Mesterskabet på Vesterbro. »Queer kvinder har altid vidst, at de er hotte,« skrev magasinet Dazed om mulleterne i 2020, det lange, bløde nakkehår stikker lykkeligvis i mange retninger.
Beastie Boys: »Mullet Head« eller Mullet IRL på Vesterbro og Nørrebro. Mesterskabet blev afholdt 6. juni.
Musik
Babydukke
En babydoll dress, babydukkekjole, er i udgangspunktet en underkjole eller natkjole i sarte farver. Skørtet er kort og løst, kjolelivet, altså overdelen, sidder for det meste til, mens ærmerne ofte har lidt puf. Nogle gange fungerer underkjolen som yderkjole, og i 1990erne optrådte Courtney Love i slidt vintage-lingeri, mens makeuppen løb fra øjne og mund. På fødderne havde hun selvfølgelig Doctor Martens-støvler. Babydoll-kjolen er nu tilbage; i sin seneste musikvideo til ørehængeren »Drop Dead« danser popstjernen Olivia Rodrigo rundt på Versailles i en Chloé-version, mamelukker og hvide hulmønstrede knæstrømper. Looket har – igen igen – vakt furore, i hvert fald på internettet, hvor Rodrigo anklages for at omfavne en såkaldt Lolita-æstetik.
Hun, der i øvrigt er en sindssyg talentfuld sangskriver og performer, har svaret, at det gør hende vred, det sagde hun til The New York Times og tilføjede: »Det er også bare den retorik, vi som piger bliver fodret med, fra vi er helt små: 'Gå ikke i det tøj, for så vil en mand seksualisere din krop, og det vil være din egen skyld.'« Babydukkekjolen er, med andre ord, et perfekt spejl for de samtaler, nærmere konflikter, vi har om sex, køn og magt, og derudover er den behagelig, nem at røre sig i og alene derfor frigørende.
Olivia Rodrigo: »Drop Dead« på YouTube.
Mode
Tømmermænd
Festen er forbi, det er tid til at rulle sig ud af en fremmed seng og stavre kalveknæet hjem på høje hæle. The walk of shame, skammens gang, går nu ned ad catwalken, det skriver den læse- og følgeværdige Liana Satenstein i det amerikanske modeblad, W Magazine.
Giga pelse og strømpebukseben hos Saint Laurent – et look, vi kender fra Carrie Bradshaw, som matchede den langhårede kåbe med sin knitrende frisure og en Marlboro Light – og en gulvlang vinrød læderfrakke hos Chanel over en kjole af stormasket fiskenet. Leopardpels, selvfølgelig, og meget korte underkjolelignende kjoler.
Den postcoitale glød er aldrig gået af mode, men alligevel vækker tømmermændene, det indforståede smil og nattens morgensolbadede klædedragt en særlig længsel i dag: »Hvorfor skulle vi ikke ønske at se ud, som om vi lige kommer fra en elskers dyner, i stedet for at vågne i joggingbukser efter en nat alene i sengen, hvor vi har siddet og swipet på vores telefoner?« spørger Satenstein. De samme telefoner dokumenterer i øvrigt også nattens ugerninger, og vi længes også efter friheden fra kameraets evige øje. Vi ønsker os, med andre ord, at blive frigjort igen, så vi kan snuble hjem i fred i vores fiskenetkjole.
Sex and the City, sæson 1, episode 4: Valley of the Twenty-Something Guys
Ord forklaret
Sorgløshed
Ifølge onlineversionen af Cambridge-ordbogen er whimsy et navneord, der betyder »sære, morsomme og charmerende ideer eller egenskaber«. Ifølge The New York Times er ordet, måske nærmere begrebet, »en legesyg respons til en vanskelig verden«. Det er også, skriver avisen, en trend, der fungerer som »en redningskrans« for millennials og Gen Z. Rundstykke, jeg ved, det er bøvlet med de generationer, den korte forklaring er, at det drejer sig om de unge mennesker, der kom efter Generation X, den generation, der mødte verden med ironi og gåseøjne.
Med whimsy møder man helst ikke verden, i hvert fald ikke den verden, der står i flammer, i stedet sender man et postkort eller samler en scrapbog med kvitteringer og andre fysiske minder, der ellers ville ende i skraldespanden. Man kan også tænde et stearinlys, når man skal sende en kedelig mail, whimsy er kagekrymmel, for hvorfor egentlig »gå«, når man kan »slentre«? Whimsy er især en måde at bevare en smule kontrol i en verden, der virker overvældende, en lille boble, der minder om barndommens perleplader og sorgløshed.
Fodbold
Burberry
I 2004 rapporterede BBC, at to pubber i Leicester havde indført forbud mod gæster klædt i blandt andet Burberry, det klassiske mærke, kendt for beige tern og trenchcoats. Pubejerne og det lokale politi havde sammensat en liste over brands, man mente, at særligt fodboldhooligans foretrak, når de skulle i byen.
For et par uger siden lancerede Burberry en kort film med en stribe kendisser, skuespillere, fodboldspillere samt Romeo Beckham, søn af David og Victoria.
Filmen, som naturligvis er en reklame for Burberry, hylder fodboldfankulturen, fra juniortræneren, en meget overbevisende Stephen Graham, den grønne, nyvandede bane og grillen med pølserne og de bløde løg. Dyre, noget malplacerede ternede tasker, smukke billeder, nye og fra arkivet, af en multikulturel fest langt fra Nigel Farages Storbritannien.
Filmen hedder A Good Sport – er man »a good sport«, er man både flink og fair – og måske er A Good Sport en lille, inderlig bøn og/eller en håbefuld retningslinje for den forhåbentlig fredelige og velklædte VM-sommer, der venter forude.
A Good Sport, Burberry
